Udgivet af Vordingborg Kirke, man d. 28. aug 2017, kl. 11:45

Mon ikke vi alle kender det?

Har været ude for det?

Har haft en oplevelse, der bliver ved med at hænge ved en?

Det kan være alt; måske en stærk oplevelse eller blot et strejf i hverdagen.

Det kan være en stump tekst, der hænger ved.

Det kan være en strofe fra en sang, fra en schlager, der bliver ved med at vende tilbage.

Banal, eller banalt, en vending, der nærmer sig til at blive en floskel.

Jeg mødte det en dag her i sommer. Den sommer, der ikke var sommer som i gamle dage, hvor solen altid skinnede, og man kunne være ude.

Men her var det en sommeraften i 2017, hvor man måtte blive inden døre, og hvad var så mere oplagt end at tænde for tv-et.

Her tonede Anders Agger frem med et portrætprogram med og om Thomas Helmig.

Jeg hængte på!

De fleste af os har sikkert et billede inde i os af personer, der på den en eller anden måde er kendte,; også jeg så hvad mon dette program ville bringe?

Har man fulgt udsendelser med Anders Agger, har man ikke kunnet undgå at bemærke, at han stille og roligt kan få de personer, som han interviewer til at åbne sig og fortælle.

Men her var det Thomas Helmig, der havde sat dagsordenen – de skulle vandre under hele samtalen, en vandring på hærvejen over flere dage med overnatning i sheltere.

 

De skulle på ”pilgrimsvandring”.

Det viste sig, at Thomas Helmig havde gået Caninoen, og nu var han blevet hooked på ideen med at vandre og få orden på sine tanker. Få oplevelser ind på end anden måde, opleve roen og forstå, at vi mennesker er små i forhold til naturen og alt andet, der omgiver os. At vi er en lille del i ”Altet”, der omgiver os.

Et nærtliggende spørgsmål fra Agger var da: Er du religiøs? Og hvilke salmer foretrækker du?

Og Helmig svarer, Jeg tror ikke, men jeg mangler det.

Der er et ”ALT”, men vores Ego står i vejen for det!

og så var der salmerne, det bliver: ”Op al den ting, som Gud har gjort, med ordene: ”Gik alle konger frem på rad i ……”, der viser, hvad vi er og kan!

Og så ”Dejlig er jorden”.

Under og som en del af portrættet, blev der vist klip fra koncerter med Thomas Helmig: Og her var det, at der kom en tekst, en strofe, der ramte mig og siden har fulgt med rundt og stadig nu og da kommer frem:

Alle ved det går op og ned sådan er det jo

Kom nu

Livet venter

Nu i dag og igen i morgen sådan er det det jo

Kom nu

Livet venter

Det er denne strofe her, der toner frem igen og igen, men nu følger så hele teksten, for den rummer også livet.

Kloden ligner et spørgsmålstegn

Når den vågner op

Til endnu en ny dag

Krig og fred i en evighed

Som vi slider op

Endnu en ny dag

 

 

Rundt på gulvet når alle grænserne flytter sig

Og de flytter sig, ja de flytter sig

 

Alle ved det går op og ned sådan er det jo

Kom nu

Livet venter

Nu i dag og igen i morgen sådan er det jo

Kom nu

Livet venter

 

Lyden af en god vens stemme igennem en telefon

Spørger mig

Hvad et det der sker her?

 

Der går et stykke tid hvor han ikke siger noget

Og så græder han, spørger mig

Hvad er det der sker her

 

Spørgsmål kan gøre ondt hvis svarene gemmer sig

Og de gemmer sig, ja de gemmer sig

 

Alle ved det går op og ned sådan er det jo

Kom nu

Livet venter

Nu i dag og igen i morgen sådan er det jo

Kom nu

Livet venter

 

Der er en lille dreng der ville i krig men aldrig nåede med

Og en skræmt soldat der gemmer sig og drømmer om lidt fred

Mens sommerfuglevinger brænder op og drysser ned

På et uafklaret hjerte et sted

 

Nu om dage gør det ondt når håbet forlader mig

Er jeg alene?

Her lige midt på et torv med tusinde mennesker

Er jeg alene?

 

Ensomheden er kun farlig, hvis man vænner sig

Og man vænner sig, gud hvor man vænner sig

 

Alle ved det går op og ned sådan er det jo

Kom nu

Livet venter

Nu i dag og igen i morgen sådan er det jo

Kom nu

Livet venter ….

 

Thomas Helmig

 

Ole Dyhr, sept. 2017.

 

 

 

Kategorier Kirken