Udgivet af Vordingborg Kirke, tor d. 22. feb 2018, kl. 07:17

For 25-30 år siden opstod der en bevægelse.

 

Mennesker fra hele verden begyndte at vandre imod gamle, kristne helligsteder.

Helt uafhængigt af kirkelige aktivitetsudvalg, begyndte folk fra hele verden fra forskellige kulturer og trossamfund at vandre. De brød op fra deres sted, deres hjem og begav sig på vej.

 

Pilgrimsvejen Camino de Santiago oplevede en sådan opblomstring i firserne. Den havde indtil da kun været en skygge af sig selv siden sin storheds tid i middelalderen.

I mere end 1000 år har millioner af pilgrimme gået tværs over det nordlige Spanien til byen Santiago de Compostela med apostlen Jakobs grav.

 

Men overalt i Europa er der `Pilgrimsveje` til hellige steder, hvor pilgrimme har vandret lige fra

Trondheim i Norge. Reims, Vèzelay, Taizé og Lourdes i Frankrig. Valfartskirkerne i Rom og Assisi i Italien. Og gør det fortsat.

 

Men hvordan kan jeg med min protestantiske tro vandre på katolsk vis til f.eks Saint Jakobs grav i Santiago de Compostela. Jeg har således gået inden for den katolske tradition på mine vandringer og med mål i katedralen i Santiago.

Men jeg kan med min bedste vilje ikke få Sankt Jakob til at betyde noget.

Hele helgentanken og hellige relikvier, f.eks. at skulle stille sig op i den timelange kø i katedralen i Santiago for at komme ind under alteret og berøre Jakobs grav, dette strider mod min overbevisning.

En pilgrim vandrer imod et eller flere hellige steder. Et helligsted er kendetegnet ved, at man dér kan hente næring til livet. Sådan et sted er kirken men også uden for kirkens rum opstår der hellige steder. Apostlen Sankt Jakob og hans mulige grav betyder som sådan ikke noget for mig.

 

Når dette så er sagt elsker jeg pilgrimsvandringer, det er en kæmpe frihed ved igen og igen at sætte den ene fod foran den anden, væk fra de altid myldrende tanker. Altid at skulle præstere det ene og nå det andet. Pludselig ser man tingene i det rette perspektiv. Under mælkevejens stjerner eller på toppen af et bjerg synes ens problemer pludselig små og ubetydelige. Livet bliver så befriende enkelt, det handler om at være i nuet.

At vandre, at spise, at sove. Kun disse 3 ting.

Hvilken vej eller rute skal jeg gå idag? Det er udgangspunktet hver morgen og ofte er det afhængigt af overnatningsmulighederne. Ned igennem Europa er der mange Pilgrimsherberger, kirkelige såvel kommunale, mange har et stort netværk med overnatningsteder, og de er meget behjælpelige med at ringe for en aftale.

Alt, hvad man “ejer” bærer man på ryggen, og det er utroligt få ting man har brug for.

 

Det mest magiske ved en pilgrimsvandring er, at den altid giver dig det, som du har allermest brug for. Om det er muslingeskallen, det franske rød/hvid vandremærke, den lille gule pil i mørket, netop som man tror at man er faret vild. Eller et møde med en anden pilgrim, som sætter ord på lige det, du går og tumler med, eller en hjælpsom person, som kommer med hjælp, netop som man ikke ved sit levende råd. Det har jeg oplevet rigtig mange gange. Hver dag får man lige præcis det, som man har brug for. Det er disse små daglige mirakler og mennesker, jeg møder på min vej, der har den største betydning på mine vandringer.

 

Jeg begyndte for små 10 år siden at gå / vandre, først på Hærvejen og siden hen et par gange på Camino Francés i Spanien. Herefter har jeg vandret fra Viborg ned igennem Tyskland og Frankrig Via Lemovicensis til Spanien. I 2016 gik min tur fra Vordingborg til Namur i Belgien og sidste år videre derfra ned igennem Nordfrankrig Via Campaniensis til Vézelay. Her til sommer er det mit håb at vandre fra Vézelay og følge Pilgrimsvejen Chemins d´Assise fra Vézelay til klosteret i Taize.

I Cluny kan man gå mod Asissi i Italien og mod Le Puy, jeg vil forsøge Le Puy til Saint Jean Pied de Port, Via Tolosane. Men nu for vi at se hvad kadaveret siger, men et er sikkert - afsted kommer jeg.

Jeg kan kun på det varmeste anbefale en pilgrimsvandring, det kan være under de hjemmelige himmelstrøg eller på en af de Europæiske veje, har du først prøvet det,

vil Caminoen altid kalde på dig.

 

Buen Camino

Ole Jellev

Kategorier Kirken