Udgivet af Vordingborg Kirke, man d. 30. apr 2018, kl. 11:08

Det er ikke længere nok at sige: ”… det plejer vi at gøre” eller ”… det gjorde min far, så det gør jeg også”. Unge i dag må selv tage stilling. I nutidens samfund – det senmoderne – har traditionen ikke længere den betydning, den havde tidligere. Man kan søge frit på internettet, og den ene oplysning er lige så god som den anden. Man siger også, at de store fortællingers tid er forbi. Det betyder, at de svar, kristendommen og andre religioner giver, ikke længere bare er definitive. Det samme gælder for de politiske ideologier. Den senmoderne virkelighed kendetegnes ved, at der er mange sandheder, som alle er lige gyldige.

De unge må derfor tage udgangspunkt i sig selv, i hvad de vil, hvad de synes, for alting flyder. Det er en tilbagevendende beskrivelse. Alting flyder. Intet er givet på forhånd, værdierne flyder rundt, og man skal selv afgøre hvilke værdier, man vil hæfte sig ved. Og en del undersøgelser viser, at har de unge ikke megen ballast. De ved mindre om historie, litteratur og kunst end tidligere generationer og bruger det meste af deres tid med at tale med venner på internettet.

I det senmoderne samfund kan man vælge frit, og man kan blive lige det, man vil. Der er mange valgmuligheder, man kan navigere imellem. Alting flyder. Og bagsiden af medaljen er, at hvis man ikke kan finde ud af, hvad man vil eller ikke bliver til det, man vil, så har man kun sig selv at takke for det.

Denne store valgfrihed medfører imidlertid også, at det kan være svært for unge at træffe afgørende valg. Valgfriheden er nemlig den største værdi. Så i det øjeblik, man træffer et valg, mister man noget af den frihed, man havde før. Idealet er at være på vej. Altid åben, fleksibel og omstillingsparat. Man skal også hele tiden tage stilling til sig selv, altid evaluere sig selv og sine valg: ”Nåede jeg mine mål?” ”Hvad gjorde jeg galt?”

De fleste af de unge, der møder frem til konfirmationsforberedelse, er kendetegnet af tidens opbrud og rastløshed. Der er ikke noget, der for alvor forpligter. Tolerance er et af tidens modeord. Som regel forstås tolerance som ensbetydende med, at den ene mening og holdning kan være lige så god og sand som den anden. I den forstand bliver tolerance et udtryk for ligegyldighed og holdningsløshed. Det er ikke mærkeligt, at flere og flere unge nu begynder at spørge efter en grund at stå på og nogle holdepunkter at orientere sig efter.

Konfirmationsforberedelse handler derfor om mere end om at formidle viden. Det handler om at introducere en religiøs dannelse, hvor konfirmanden selv får erfaringer med sig og forholder sig til andres erfaringer med tro. På den måde får konfirmanderne ikke bare nye kompetencer med sig fra undervisningen, men de får en ny dannelse, nye redskaber at forstå virkeligheden med. Og det kan hjælpe konfirmandernes tro til en modenhed, som kan holde til at møde virkeligheden.

Vejen til en religiøs dannelse går gennem ukendt land – også for præsten selv – hvor præst og konfirmander tør tale og tænke om kristendommen uden at kende slutresultatet. Og vejen går også gennem samtalen ikke bare om Gud, men med Gud for at vise konfirmanderne, hvor Gud selv kommer til orde, og hvor vi kan finde nyt håb og mod.

Hjertelig tillykke til vores konfirmander. Jeg ønsker jer mod til at gå på opdagelse i livet!

Sognepræst Therese Nielsen

Kategorier Kirken