×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Tirsdag d. 22. februar 2022, Kl. 16:00 til kl. 21:00

Vi mødes i Cafebiografen i Vordingborg og efterfølgende er der spisning og drøftelse af filmen i sognegården.

Første film i sæsonen bliver den islandske film "Mælkekrigen".

Det er en film fra 2019 instrueret af Grímur Hákonarson, instruktøren bag ‘Blandt mænd og får’. Efter sigende er filmen både et finurligt og underspillet drama.

Inga er for nylig blevet enke efter, at hendes mand er omkommet ved en soloulykke på en islandsk bjergvej. Nu står hun alene tilbage med sorgen og med ansvaret for det hjem og den familie, de to har haft sammen. Hun får til opgave at drive et gældsplaget mælkelandbrug alene i en øde islandsk dal. Men Inga har fået nok af mange ting i sit liv og beslutter sig for at tage kampen op, også mod den korruption og det handelsmonopol, der truer området.

Det gør hun med en indre stålvilje og snarrådighed og handlekraft. To løsningsmodeller for et lokalsamfund, der er truet af affolkning og butiksdød, tørner sammen. Og en kendt problematik fremstilles for os og på en nuanceret måde.

Filmen har for nylig været udtaget til konkurrence om den kirkelige Gabrielpris.


Filmaften
Medvirkende
Søren Schiøler Linck
Sted kirketorvet 14 A, Færgegaardsvej, 4760 Vordingborg
Pris
80/160