×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Onsdag d. 17. maj 2023, Kl. 17:00 til kl. 18:30

KirkeYoga med Line og Therese

KirkeYoga er en måde at være i kirken på, der forbinder krop og spiritualitet og skaber en balance mellem krop og sjæl. Gennem fysiske yogastillinger, åndedrætsøvelser, refleksion og afspænding forsøger vi at være fuldt nærværende og til stede i kirkerummet.

Sessionerne begynder med vejrtrækningsøvelser og en kort refleksion over dagens tema, som fx kan være et bibelvers eller et eksistentielt tema. Derefter guides I igennem forskellige yogastillinger, der understøtter temaet. Vi slutter af med afspænding.

KirkeYoga foregår i kirken den anden onsdag i hver måned kl. 17. Det kræver ingen forudsætninger at deltage. Det er gratis, og tilmelding er ikke nødvendig. Vi starter til tiden og låser døren, så kom 5 minutter før. Vi har yogamåtter, men tag gerne et tæppe med og kom i tøj, du kan bevæge dig i.

Deltagelse sker på eget ansvar og efter egen vurdering af helbredsmæssig tilstand. Fortæl gerne underviseren om skader, smerter, graviditet og andre relevante fysiske og psykiske forhold, der kan have indvirkning på din yogapraksis. 

Undervisere: yogainstruktør Line Nordentoft i samarbejde med sognepræst Therese Nielsen

 

KirkeYoga
Medvirkende
Therese Nielsen
Sted kirketorvet 14 A, Kirketorvet 14A, 4760 Vordingborg