Lørdag d. 28. september 2019, Kl. 14:30 til kl. 15:30

NOAHs Ark
De fleste kender historien om Noahs Ark, men i TRIOfabulas hænder får historien en ekstra dimension. Forestillingen er udviklet over en årrække, og da målgruppen kræver den største varsomhed i formidlingssituationen er det non-verbale efterhånden blevet skærpet mere og mere. NOAHS ARK er spillet mere end 200 gange i hele landet, og vi er stolte af stadig at kunne tilføre denne smukke centrale beretning en ny og tættere dimension af forståelse.
Musikken til NOAHS ARK er bl.a fra Schuberts „Erlkönig“, Mozarts „Tryllefløjten“, Bizets „Carmen“, Wagners „Traüme“, Rossinis „Katteduet“ samt flere salmer og folkemusik.
Medvirkende: TRIOfabulaensemblet Tine K. Skau, Guy Moscoso, Kristine Eiler Ernst
NOAHS ARK spiller hele året for alle fra 0 år.