Torsdag d. 4. juli 2019, Kl. 19:00 til kl. 20:00

Domorganist ved Maribo Domkirke, Vibeke Vanggaard, kommer til Vordingborg Kirke og spiller sommerkoncert på kirkens fine Marcussen & Søn-orgel fra 1960. Før Vibeke Vanggaard i 2017 blev domorganist i Maribo Domkirke, var hun organist i Nordstevns og Strøby kirker, og her gav præsten hende æren for, at kirkerne altid var fyldte. Vibeke fik sit første organistembede i Nordjylland som 14 årig, og tre år senere blev hun optaget på musikkonservatoriet i København, hvor hun tog sin kandidatuddannelse og derefter solistklassen. Hun har yderligere studeret et år i Frankrig og har deltaget i adskillige mesterkurser hos Europas førende orgelprofessorer. Ved siden af jobbet i Maribo er Vibeke Vanggaard hyppigt brugt som freelance orgelsolist i Danmark, Asien og Europa.

Gratis entré!

 

Medvirkende
Domorganist Vibeke Vanggaard
Sted
Vordingborg Kirke
Pris
Gratis entré!