×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Fredag d. 29. november 2019, Kl. 13:00 til kl. 16:00

Kom og spis frokost i hyggeligt selskab mellem kl. 13 og 16. Vi inviterer på café i sognegården, Færgegaardsvej 3.

Vi samles omkring et veldækket frokostbord, det daglige liv drøftes, og vi nyder samværet med hinanden.

Kl. 14 kommer tidligere sognepræst, forfatter, foredragsholder og debattør Helge Rørtoft-Madsen og fortæller om den kendte forfatter Ebbe Kløvedal Reichs livshistorie og forfatterskab. Ebbe Kløvedal Reich døde i 2005 og efterlod et kæmpe forfatterskab, som bogstaveligt talt handler om næsten alt i himlen og på jorden. Helge Rørtoft-Madsen har beskæftiget sig indgående med forfatterskabet og udgiver nu sin første bog ”Kamillen og svampen” om det. I foredraget fortæller han, hvordan Ebbe Kløvedal Reich på sit livs dramatiske, åndelige rejse ad sære veje og vildveje fik adgang til kristendommen.

Vi synger et par salmer eller sange fra højskolesangbogen. Pris for frokosten 25 kr.

Alle er hjertelig velkomne.

Tilmelding på kirkens hjemmeside.

Medvirkende
Therese Nielsen
Sted
Færgegaardsvej 3, 4760 Vordingborg, Danmark
Pris
25