Fredag d. 25. september 2020, Kl. 13:00 til kl. 16:00

Kom og spis frokost i hyggeligt selskab mellem kl. 13 og 16. Vi inviterer på café i sognegården, Færgegaardsvej 3.

Vi samles omkring et veldækket frokostbord, det daglige liv drøftes, og vi nyder samværet med hinanden.

Kl. 14 får vi besøg af René Nielsen. René lever et helt almindeligt liv. Han er lykkelig gift og far til tre. Han arbejder, handler, kører sine børn til idræt og ordner familiens have.

Måden, hvorpå René er nået hertil, er der dog intet almindeligt ved. Den 21. april 1991 blev hans verden radikalt ændret. Den dag mistede han begge sine ben. I dag, 20 år efter ulykken, aner René fortsat ikke, hvorfor han som en livsglad ung bankrådgiver og håndboldspiller på topniveau, skulle vågne op på et hospital og blot være 113 centimeter høj.

I et inspirerende foredrag fortæller han, hvordan det lykkedes for ham at udfordre sit nye liv uden ben i stedet for at blive indebrændt og ty til bitterhed. Nok var han pludselig kun ”halvt mand”, men han besluttede sig for at ville være et helt menneske.

Frem til ulykken skrev René bankrådgiver og elitesportsmand på visitkortet. Det samme gjorde han efterfølgende. Senere kunne han ovenikøbet tilføje verdensmester, OL-guldvinder, master i Idræt og Velfærd, mentaltræner, foredragsholder og forfatter til sit CV.

Vi synger et par salmer eller sange fra højskolesangbogen. Pris for frokosten 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for ikke medlemmer.

Alle er hjertelig velkomne.

Tilmelding på kirkens hjemmeside.

 

Medvirkende
Therese Nielsen
Sted Færgegaardsvej 3, 4760 Vordingborg