×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Fredag d. 26. november 2021, Kl. 13:00 til kl. 16:00

FredagsCafé i kirken

Fredag 26. november 2021, 13:00 til 16:00

Kom og spis frokost i hyggeligt selskab kl. 13. Vi samles omkring en let anretning, drøfter det daglige liv, deler store og små oplevelser og nyder hinandens selskab.

”Det interessante ved sorg er ikke, at den gør så ondt. Det interessante er, hvordan den kommer til at ændre alt, hvad vi tænker og tror om livet – hvem vi er som mennesker, resten af vores liv”. Sådan siger forfatter, radiovært og foredragsholder, Esben Kjær, i foredraget ”Sorgen er en kraft”, som vi får besøg af kl. 13.30. Esben mistede sin syvårige søn, Sebastian, til kræft. Han er forfatter til bestselleren ”Min usynlige søn – kunsten at leve med sine døde resten af livet”. En delvist personlig, delvist research-baseret bog, der samtidig er en kras kritik af vores fattige forhold til døden. Esben Kjær nøjes ikke med at se sorg som et terapeutisk problem, der skal løses, men beskriver som noget nyt sorg som en transformerende kraft, der ændrer alle aspekter af folks liv, og som vi derfor skal forme. Vi skal gøre det i samarbejde med de døde. De går nemlig ikke væk, men lever videre indeni os som en skabende kraft. Vi kommer med andre ord til at have et levende forhold til de døde resten af livet. Tro er nødt til at være konkret, mener Esben, der inviterer os ind i sit eget sorgforløb.

Esben Kjær er DR P1’s måske mest markante vært på programmet Bagklog på P1, hvor han med humor og skarphed dissekerer nyhedsugen. Han har desuden en fortid som vært på programmer som på P1 Debat, Orientering, Ordet er Dit, Ring til Regeringen og Radio 24syv Eftermiddag. Han er endvidere tidligere erhvervsredaktør på Politiken, New York-korrespondent på Berlingske og redaktionssekretær på Time Magazine. Esben Kjær er uddannet cand.scient.pol. og MA i journalistik og yogalærer.

Vi overholder de gældende retningslinjer for hygiejne og sikkerhed. Pris for spisning 30 kr.

TILMELDING PÅ KIRKENS HJEMMESIDE

FredagsCafé i kirken
Medvirkende
Therese Nielsen
Sted kirketorvet 14 A, Kirketorvet 14A, 4760 Vordingborg
Pris
30