”Vordingborg kirke markerede fredag den 30. oktober  Halloween med græskarværksted på kirkens plæne i flot oktobervejr.

Efterfølgende var der børnegudstjeneste, hvor græskarlygterne stod og lyste op ved kirkens alter.

Gudstjenesten handlede om lyset og mørket som to magter, der kæmper mod hinanden.

Vi fik besøg udefra, af den onde selv, der fortalte, at han afskyede lyset, og derfor elskede netop årstiden, hvor det blev mørkere og mørkere.

Han måtte dog til sidst vige for det lys, han mødte i kirkerummet, og som præsten fortalte om.

Det var en stemningsfuld gudstjeneste, mens mørket faldt på, og græskarlygterne lyste op i kirkerummet.”

 

Med venlig hilsen

Lisbeth.