Efter sommeren tilbyder vi minikonfirmandundervisning for børn i tredje klasse på Marienberg Skole sammen med børn fra tredjeklasserne på Iselinge Skole.

 

Vi skal høre og opleve historier fra Bibelen. Vi skal undre os, stille spørgsmål, tale og synge sammen, undersøge kirken fra tårn til kælder – også de skjulte steder – og få en masse at vide om kirken. Hvorfor den er bygget, som den er, og hvad tingene bruges til. Man behøver ikke at være døbt for at være med – alle er velkomne, og det koster ikke noget.

 

Undervisningen finder sted i sognegården på Færgegårdsvej 3 og i kirken og forløber over otte torsdage. Minikonfirmanderne bliver første gang hentet på skolen og skal så selv gå tilbage til skolen eller hentes på Færgegårdsvej. Første gang er torsdag, den 23. august kl. 14.00-15.45. Der er særlig kørsel frem og tilbage for elever fra Iselingen.

 

Vi afslutter forløbet med en festaften for forældre, bedsteforældre og søskende med gudstjeneste og efterfølgende spisning torsdag, den 11. oktober kl. 17.

 

Tilmelding på vores hjemmeside ved at bruge følgende link:

https://forms.churchdesk.com/f/ByP_iCgZQ

 

Venlig hilsen

Therese og Søren, sognepræster