Mangler du inspiration til hvilke skønne salmer du skal synge for din baby?

Så mød op i Sognegården på Færgegaardsvej 3 i Vordingborg til babysalmesang. Organisten vil gerne gøre både den gamle og nye salmeskat brugbar for alle de nybagte mødre og fædre og har derfor tilrettelagt  13 gange med skøn salmesang for de små nyfødte øre.

Babyerne vil der synges for, grines med og danses med og forældrene får genopfrisket gamle sange og salmer men lærer også nye.

Bagefter er der lidt godt til ganen, kaffe og te og en småkage.

Hvorfor?

Vi vil gerne sprede vores salmeskat ud til andre end lige de gænges kirkegængere og salmerne er et fantastisk materiale som udgangspunkt for sang med babyer. Derudover vil vi gerne vise en anden målgruppe end den der kommer om søndagen til højmesse, hvad Kirken kan tilbyde.

Babysalmesang er ikke et nyt fænomen, men startede i 2003 i København og har nu bredt sig til resten af Danmark.

Kom og vær med 

Vi starter vores Vinterhold 2019: onsdag d. 9. januar   Kl. 9.30-10.15

i Sognegården på Færgegaardsvej 3, 4760 Vordingborg

Babyerne skal være mellem 0-12 mdr.

Det er ganske gratis.

 

Yderligere information og tilmelding KLIK HER til Organist, Rikke Juul Morild, tlf.: 2216 9777

e-mail: organistrikkejuulmorild@gmail.com

 

Glæder mig til at se jer.

Mange hilsner fra Organist, Rikke Juul Morild

www.vordingborgkirke.dk