×

Fejlmeddelelse

  • Bad connection to Backend, code: 503.
  • Bad connection to Backend, code: 503.

I 1901 blev arealet anvendt til en stor Amtsudstilling

Indviet til kirkegård den 31. okt. 1902 ved begravelse af husmand af Bakkebølle Jens Nielsen og hustru Karen Marie Nielsen født Pedersen. De blev begravet i afdeling Ny 03-21-22 fra Vordingborg Kirke hvor Pastor Bjerre holdt lig talen og Sognepræst Whitte indviede kirkegården og forrettede jordfæstelsen.

Kirkegårdens areal er på 13.700 m2 med 2060 gravstedsnumre.

Skulpturanlægget midt på kirkegården der symbolisere Jesus der sidder ved brønden hvor kvinderne hentede vand er udført af billedhugger Gunnar Slot og indviet og afsløret den 5. september 1982 af Provst Jørgen Ertner, Mern, efter en festgudstjeneste i Vordingborg Kirke.

Anlagt med traditionelle gravsteder og gennem tiden er de forskellige tiders nye gravstedsformer kommet til.

I 1997 er der blevet udfærdiget en helhed og handlingsplan i samarbejde med landskabsarkitekt Andreas Bruun for kirkegården og i henhold til denne er flere afdelinger lukket for ny salg, så de forskellige omlægnings og tilpasningsprojekter kan gennemføres

Vordingborg GL Assistens Kirkegård på Færgegårdsvej.

Indviet i 1841 og den 12. april 1842 blev der med Kongen af Danmark Christian den Ottendes tilladelse, udfærdiget et reglement/vedtægt for kirkegården.

Den 9. maj 1842 blev Kirsten Olsen som den første begravet i afdeling GL 04. Kun 7 dage gammel.

Kirkegårdens areal er på 16.800 m2 med 2890 gravstedsnumre.

Kirkegården er udvidet i 1894 og 1957.

Kapellet er bygget i 1860 efter tegning af arkitekt J.D. Herholdt som også stod for store restaureringsarbejder ved kirken

Mandskabshuset har tidligere været epidemikapel.

Skulpturen på fællesgraven er udført af billedhugger Gunnar Slot og afsløret den 11. juli 1973 af Provst L. Balslev, Stege.

Gravstedsform og udvikling som på Ny kirkegård

I 1996 blev der i samarbejde med Arkitekt Andreas Bruun udfærdiget en helhed og handlingsplan for kirkegården og i henhold til denne er der flere afdelinger der er lukket for ny salg, så de forskellige omlægnings og tilpasningsprojekter kan gennemføres.